Avisen skrev;

I den lille landsby Gjurup, lidt uden for Hjørring, har ArtVisten sit værksted og ikke mindst galleri. Galleriet er dog et lidt mere specielt et af slagen.

Ægteparret Vibeke og Jimmi Sigsgaard er de kreative hjerner bag ArtVisten, og Vibeke laver skulpturer i makemake. Fugle, høns, ænder og grise er kun nogle af de skulpturer, hun laver i værkstedet på Løkkenvej 335.

Gennem de seneste år har ArtVisten forvandlet deres have til en sand skulpturpark og mini museums have. Gamle hestevogne, redskaber fra bondegården, en campingvogn fra dengang oliekrisen ramte Danmark og en Ferguson blever smukt i iscenesat med de håndlavede skulpturer. Svaneparret ved søen og de åbne døre mod markerne er kun få af de scenarier, man kan opleve i den åbne have.

Jeg kiggede forleden dag forbi den smukke have og prøvede at indfange stemningen. Billederne kan desværre ikke 100 procent gengive det, mine øjne så.

Hvis billederne er inspirerende, kan jeg kun anbefale, at man selv kører en tur forbi Løkkensvej 335 i Hjørring og oplever det med egne øjne.

ArtVisten er bestemt et besøg værd!

Jens Kranen

link til artikkel; ;http://flaskeposten.nu/nu-taendes-tusind-julelys/?fbclid=IwAR2h2Eg9AmDoSBW3Sl2Any1nuARDrK30Lp1-G2qQNvZz7NGlX_9XOMLHoD8#jenskranenphotography